Miljøhensyn

Et dish-køkken bygges her, hvor vi bor. Det skal ikke transporteres over store afstande, og vi har helt styr på de miljøhensyn, der knytter sig til produktionen. For de er vores egne.

Hos raa cph handler det hele om kvalitet. Kvalitet i vores produkter, kvalitet i vores nytænkning, kvalitet i de kundeoplevelser, vi kan tilbyde – og kvalitet i den måde, vi er i verden på. At mindske vores miljøbelastning er derfor også noget, vi konstant arbejder på.

Vi stræber hver dag efter at tænke bæredygtighed ind i vores hverdag, i vores produktion og i vores processer. Og hver dag bliver vi bedre til det.

Vi har for eksempel investeret i at få dækket taget på vores store værkstedsbygning i Skovlunde med solceller, hvilket bringer vores miljøbelastning væsentligt ned. Vi har et konstant fokus på minimering og disponering af affald, maksimal udnyttelse af materialer, og vi vil på sigt stræbe efter at udskifte alle vores biler til el-biler.

Og så tror vi på, at vores allerstørste bidrag til en sundere planet er at lave produkter af høj kvalitet. Produkter, der holder, og som man kommer til at holde af. Køkkener, der giver glæde i hverdagen og fred i sjælen. De kan nemlig holde i rigtig mange år.